Vær med i Minisjangpanelet!
Minisjang er DR’s kanal til de små fyldt med lærerigt indhold, der er skræddersyet til børn mellem 1-3 år. Et trygt univers fuld af musik, leg og læring, som bruges af pædagoger og forældre i hele landet.
I DR ønsker vi at tilbyde det bedste indhold af højeste kvalitet. Derfor har vi brug for jer forældre og dagtilbud til at være med til at teste vores indhold, leg- og læringsmateriale. I kender børnene bedst og kan hjælpe os med at gøre Minisjang endnu bedre.
Derfor har DR valgt at lave Minisjangpanelet. Man kan både være med i panelet som forældre til et barn mellem 1-3 år og som dagtilbud med børn i aldersgruppen.
Som del af Minisjangpanelet er I med til at give os ideer og input direkte fra målgruppens egen mund og teste indhold og materiale af på de børn på 1-3 år, I er i tæt kontakt med.
Hvad kræver det af jer som forældre?
Hvordan ser jeres hverdag ud med de små derhjemme? Hvilke sange synger I, hvornår bruger I skærme, og hvad synes jeres børn er interessant lige nu?
Det er blandt andet spørgsmål som disse, I skal besvare i Minisjangpanelet. I vil blive kontaktet ca. én gang om måneden.
Her vil I modtage en sms på jeres telefon med link til for eksempel en kort video, som I skal se sammen med jeres barn. Vi kan også stille jer korte spørgsmål, I skal besvare via tekst/video som skal uploades via browseren.
Hvad kræver det af jer som dagtilbud?
Bruger I lydfortællinger i jeres hverdag med børnene? Hvilke sange synger I til samling? Det er spørgsmål som disse, I skal besvare som del af Minisjangpanelet. Vi kunne også bede jer om at prøve en sangleg af med en gruppe børn.
I Minisjangpanelet bliver I kontaktet ca. én gang om måneden. Vi kan også stille jer korte spørgsmål, I skal besvare via tekst/video som skal uploades via browseren.
Jeres tid med børnene er vigtig, så derfor vil vi som udgangspunkt ikke sende noget, der kræver mere end 15 minutter af jer per gang. Som tak for jeres medvirken i Minisjangpanelet får I efter oprettelsen to Minisjangbøger til jeres dagtilbud.
Hvis du har spørgsmål, kan du læse mere her. Du kan også kontakte os på minisjang@dr.dk.